Jeg har i dag holdt mit første foredrag NOGENSINDE!!

Grafisk Design, Webdesign 
& Branding

Jeg har i dag holdt mit første foredrag NOGENSINDE!!

 

Emnet var Typografi & Design og mine tilhørere var et hold multimediedesignstuderende på EASJ.

Puha, jeg havde nerver på inden. Men som jeg måtte minde mig selv om, så er dette jo en af mine kernekompetencer.

Faktisk var noget af det jeg havde flest udfordringer med selve forberedelsen. Jeg skulle jo finde nogle gode eksempler på typografi og design – jo, jo dem har jeg masser af, det var ikke det svære.

Nej, det svære bestod i at jeg skulle udpensle mine typografiske designvalg. Ikke fordi jeg ikke har foretaget gode strategiske valg – hvad der fx skal fremhæves fremfor noget andet. Men slet og ret fordi jeg er så rutineret, at jeg gør det uden at tænke nærmere over det.

Bestemt ikke fordi jeg designer med hovedet under armen. Men fordi jeg med min erfaring er i stand til – rent intuitivt – at fremhæve de væsentlige konverteringsskabende punkter – altså det sælgende – i mit design.

Gennem bevidst brug af kontrast skaber jeg et klart hieraki i mit design. Jeg fremhæver de væsentlige elementer. Kontraster skaber hierarki, og hierarki skaber overblik og dermed bedre salg.

Sommerfugle på speed

Dagen for foredraget oprandt. Jeg kunne mærke mindst 1000 sommerfugle på speed tumle forvildet rundt i min mave.

Jeg var egentlig ikke nervøs for min faglighed. Nixen! Det var mere nervøsitet for at jeg skulle glemme noget, eller tale for lavt, for hurtigt, for langsomt og hvad der eller kan gå galt … 

Under togturen mod Slagelse lukkede jeg øjnene og trak vejret dybt ned i maven, og mærkede godt efter i kroppen. Jeg huskede på at være til stede i nuet. Og jeg fik styr på nerverne i kroppen.

Så var det nu, jeg skulle på

Efter en kort introduktion stod jeg ansigt til ansigt med to hold multimediedesignstuderende. Jeg kastede mig ud i en kort præsentation af mine faglige kompetencer og derefter videre til mine udvalgte eksempler.

Jeg havde udvalgt 5 cases med fokus på nogle grundlæggende typografiske principper, fx brug af korrekt tegnsætning. Markering af nyt afsnit, grids og linjelængde.

Jeg opfordrede de studerende til at stille spørgsmål undervejs. Og der kom rigtig mange gode spørgsmål. Og vi kom i dybden med mange spændende emner.

Til slut havde jeg medbragt min portfolio plus nogle tryksager så de studerende kunne kigge lidt nærmere på tingene IRL. Jeg endte med at være omringet af en stor gruppe studerende som liiiige havde et par ekstra spørgsmål. Det var bare så fedt!!

Jeg siger mange tak

Til EASJ Slagelse for invitationen. Og tak til de super engagerede studerende for god aktiv deltagelse.

Konklusionen ...

... er at jeg faktisk ikke synes det var så slemt. Ja det var faktisk fedt at holde foredrag og dele ud af min faglighed. Det gør jeg bestemt gerne igen! 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *