Endnu en milepæl … fordi man aldrig skal sige aldrig!

Grafisk Design, Webdesign 
& Branding

Endnu en milepæl … fordi man aldrig skal sige aldrig!

 

Eller som min rektor sagde ved min svendeprøve:

»Når I nu skal ud og finde job, og en potentiel arbejdsgiver efterspørger kompetencer I ikke lige har, så sig ikke: ‘Det kan jeg ikke,’ sig i stedet: ‘Det kan jeg lære’«

Disse kloge ord gør jeg mit bedste for at leve op til.

Og godt det samme, for der er sket mange ændringer siden jeg blev udlært for 10 år siden. Jeg brugte Google for første gang på mit grundforløb. I dag kan jeg lave SEO/søgemaskineoptimering og få din hjemmeside på side 1.

Jeg husker ikke den første gang jeg sendte en email, men jeg husker første gang jeg sendte mange – som i rigtig mange – emails. Som forberedelse havde jeg tygget mig igennem masser af youtube videoer. Jeg havde helt tjek på den tekniske side af det.

Det var egentligt ret syret at vide, at når jeg trykkede GO, så røg der flere tusind emails ud til virksomhedens kunder. Jeg håbede virkelig at det var en go' email. Men når sandheden skal frem, så ved jeg i bagklogskabens lys at der var plads til forbedring.

Do the best you can until you know better. Then when you know better do better.

Ja, pointen er at jeg nu ved bedre. Jeg ved fx hvordan jeg skaffer dig email tilmeldinger. Jeg ved hvordan jeg skal fremstille engagerende indhold som fastholder modtageren og sælger dit produkt!

Og hvad er så min nye milepæl?

Denne gang har jeg så kastet mig ud i et lille videoprojekt. Egentlig ret enkelt; en et-minuts kort præsentation af hvad jeg kan tilbyde en potentiel arbejdsgiver.

Jeg brugte hvad jeg lige havde til formålet, for som Thomas Bigum lærte mig under mit forløb på Online Marketing, så skal man ikke gå og vente på at have det rigtige udstyr. For så kommer man aldrig ud over stepperne. Rigtig god pointe!

Jeg skød videoen via mit webcam. Åbnede Premiere Pro – for første gang EVER! Jeg havde umiddelbart nogle udfordringer da lyden og videoen var ude af sync. Men efter en tur på Google fik jeg løst det.

Jeg anvendte min erfaring med fremstilling af animerede gif'er i Photoshop til at redigere i videoens tidslinje. Så røg jeg en tur i Illustrator og smed derpå noget lækkert typografisk grafik ind over, til at understøtte indholdet i min video.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *